Kronborgland
Vi synes, at Helsingør kommune mangler et sted, hvor hele familien kan være sammen og have det sjovt. Man skal køre lang for at komme i f.eks. badeland, X-jump og til andre aktiviteter, og der findes ikke rigtig nogen steder, hvor det hele er samlet et sted.

Vores løsning er et stort aktivitetscenter, hvor der er noget for alle aldre. Der er Badeland med havbad, legeland, x-jump, gokart, skydesimulator/bane, forskellige playrooms med f.eks. Lego, PC og robotprogrammering. Her kan man mødes med sine venner og bygge, spille eller programmere robotter, eller man kan møde nye venner med samme interesser som en selv. Der er også et stort center med forskellige butikker og restauranter. Kronborgland har også feriehuse og ferielejligheder med udsigt til vandet. Det skal være muligt både at købe billet med adgang til alle områder i Kronborgland, og billetter til enkelte områder. Man skal kunne købe årskort, og dem der bor i Helsingør kommune, skal kunne købe kortet billigere. Vi forestiller os at billetten er et armbånd, som kan tankes op med penge til de forskellige aktiviteter, men som samtidig også kan spærres til de aktiviteter, som forældrene ikke har givet lov til, at man deltager i - f.eks. hvis man er for lille til at gå i badeland selv

Dem der skal have glæde af vores ide, er først og fremmest børn og unge i Helsingør Kommune, men også familier fra resten af landet ville kunne komme og have det sjovt. Det vil også være en god turistattraktion for familier fra hele verden.

Vi har bygget en model, som skal illustrerer vores tanke om en aktivitetspark, der har samlet ”det bedste af det bedste” set med børn og unges øjne. Dvs. en park, som ville gøre Helsingør kommune til den bedste kommune for børn og unge. Samtidig ville parken kunne tiltrække turister og besøgende fra omkringliggende kommuner, der ville bruge penge i parken. En del af pengene, skal selvfølgelig bruges til drift med mere, men overskuddet kunne investeres i nye tiltag for børn og unge i kommunen. De elementer (badeland/havnebad, X-jump, legeland, gokart, skydebane, playrooms, forlystelsespark, forretninger, restauranter, feriehytter, lejligheder og p-hus), som vi synes at parken skal indeholde har vi forsøgt at bygge modeller af i pap, karton, Lego og andet materiale.

https://vimeo.com/242552626