Responsive image

REGLER

Hvornår er et design egentlig 'Design to Improve Life'? Det er det, når det scorer højt på de tre grundlæggende parametre: Form, Impact og Context. Det er disse parametre, juryerne foretager deres samlede bedømmelse ud fra.
 

  • Form handler om udseende, materialer, brugeroplevelse, farver, sammenhæng og æstetik i designet.

  • Impact handler om, hvordan et design forbedrer livet. Altså designets betydning i forhold til f.eks. hvor mange menneskeliv, der kan forbedres ved hjælp af designet, eller hvor stor den sociale (f.eks. jobskabelse), økonomiske (f.eks. vækst) og miljømæssige bæredygtighed er.

  • Context handler om den sammenhæng, designet er beregnet til at indgå i. Passer designet til den sociale (har folk f.eks. råd til at købe det?), kulturelle (passer det f.eks. til folks religion?) og etiske (er der f.eks. dårlige arbejdsforhold forbundet med produktionen?) sammenhæng, det skal indgå i.

    En sjov sammenhæng: Form + Impact + Context = Design + to Improve + Life
     

Bæredygtighed er også et meget vigtigt parameter. Læs mere om dette i tillægget Bæredygtighed i Fokus, som findes under MATERIALE.

 
Nogle grundlæggende spørgsmål, man kan stille, når man bedømmer, er:

  • Hvad er designet lavet af, og hvordan ser det ud? (FORM)

  • I hvor høj grad forbedrer det brugerens liv? (IMPACT)

  • Passer designet ind i den sammenhæng, det er designet til? (CONTEXT)

     

Da de samme elever deltager tre år i træk, vil de være i stand til gradvis at gå mere i dybden med udfoldelsen af disse parametre.

Ovenstående danner baggrund for juryernes bedømmelse af elevernes designløsninger. Desuden lægger juryen vægt på det samlede udtryk og på elevernes formidling. Nedenstående spørgsmål I som undervisere bruge som guideline:
 

Samlet indtryk

  • Er der sammenhæng mellem plancher, model og tekst?

  • Er der god energi/engagement?

  • Er der argumenteret for beslutningerne?

  • Er der grundlæggende tale om en god idé?


Formidling

  • Hvordan fremstår den samlede formidling?

  • Kan man forstå plancher, tekst og model?

  • Hvilket indtryk giver videoen?

  • Udtrykker formidlingen sammenhæng mellem de enkelte delprodukter?


Aarhus 2017s værdier: bæredygtighed, mangfoldighed og demokrati
Aarhus 2017 Design to Improve Life Udfordring er en del af Aarhus 2017, som er fonden og organisationen bag udnævnelsen af Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017. Det bærende fundament for alle de projekter, der søsættes med støtte fra Aarhus 2017, er bæredygtighed, mangfoldighed og demokrati. Et vigtigt formål med projektaktiviteterne er, at de bidrager til at sprede og forankre de tre værdier i hele Region Midtjylland.

Derfor indgår værdierne også som en vigtig del af Aarhus 2017 Design to Improve  Life Udfordring. Som I nok allerede har bemærket, spiller bæredygtighed en  central rolle i projektet. Ikke alene på grund af Aarhus 2017s værdisæt, men også fordi bæredygtighed er en helt grundlæggende del af INDEX: Design to Improve Lifes måde at arbejde på. I kan læse mere om bæredygtighed i vores tillæg Bæredygtighed i Fokus.

I projektets anden runde i 2016 introducerede vi mangfoldighed som endnu et element,  I skulle tænke ind i elevernes arbejde med at designe bæredygtige løsninger. 


I projektets tredje og sidste runde i 2017 introducerer vi elementet demokrati. Demokrati i forståelsen samarbejde, inklusion og fælles udvikling og problemløsning er en fundamental del af projektets Design to Improve Life-processer, idet al arbejdet i skolen er baseret på netop dette. Det være sig demokratiske processer i arbejdet i klasserne, men også i udvekslingen af viden og ideer mellem skolerne og det omkringliggende miljø (erhvervet, politikerne og medborgnerne). 

Demokrati i selve designprocessen kan forstås som bredt samarbejde på tværs af grænser (årgange, skoler, institutioner, virksomheder o.lign.) i form af:

  • Fælles løsning af samfundets udfordringer
  • Fælles planlægning af byernes udvikling
  • Fællesskab om at have det sjovt og hjælpe hinanden

Læs mere om Aarhus 2017s værdier her.