AKTIVITETSPLAN

Nedenfor kan I orientere jer om tidspunkter for afholdelse af udfordringer og Battles. Hold øje med planen, da den opdateres løbende.

2017

  • 23.-27. januar 2017: Projektuge
  • 2. februar 2017: Deadline for upload af designløsninger
  • 6. – 23. februar 2017: Screening og jury-proces
  • 24. februar 2017: Skoler orienteres om, hvilke løsninger der går videre til Battle
  • 9. marts 2017: Battle

Emnet for denne udfordring er: 

  • "Sundhed”


Den næste udfordring bliver:

  • "Børn og unges vilkår og muligheder - verdens bedste børne- og ungekommune"

 

Om Udfordringen 23.-27. januar 2017
I uge 4 arbejder alle skoler i Helsingør Kommune med Udfordringen og d.9. marts afholdes Battle, hvor vinderløsningerne findes. Læs om afleveringsformater og bedømmelseskriterier under menuen regler. Du kan også finde et forslag til en ugeplan her.

 


Om juryproces og Battle
Der udvælges to projekter pr. klasse, som gennem en lokal udvælgelse på skolen, arrangeret af skolens koordinator, resulterer i upload af i alt 6 projekter pr. skole (2 fra hvert trin), medmindre der er aftalt et andet antal med den lokale koordinator. Aftal med den lokale koordinator, hvordan I skal aflevere klassens to projekter.
Her kan du læse vejledningen til udvælgelse på skoler.


Af disse i alt ca. 100 uploadede projekter inviteres 21 til Battle (udpeges af juryen).

 

Præmier
Der uddeles tre priser ved Battle, som alle indeholder en oplevelsestur for hele klassen. Turen planlægges i samarbejde mellem lærer og elever, og kan derfor planlægges, så den fagligt og tidsmæssigt passer ind i det øvrige skolearbejde. Der er et krav om, at turen skal indeholde et innovationsaspekt, og der skal sendes et par linjer til projektlederne – gerne i form af en kort artikel ledsaget af et eller flere fotos – om hensigt og udbytte (meget gerne skrevet af eleverne).

 

De tre priser er:
Innovationsprisen (hovedprisen, udpeges af juryen).
Publikumsprisen (stemmes der om blandt deltagere og publikum ved Battle).
Kommunikationsprisen (udpeges af projektlederne ud fra samlet indtryk af kommunikationen, som den fremgår af uploadet materiale inkl. video og præsentation ved Battle).

 

Praktisk
Gem elevernes modeller og plancher.
Battle afholdes på Helsingør Gymnasium d.9. marts kl.12-18. Der er indlagt pauser og let forplejning.

 

Ved Battle er der en tavle til rådighed med plads til teamets 3-4 plancher samt et bord, hvor man kan stille sin model. Hvis man vil vise video, skal man selv have en pc med. Der er strøm og internetadgang, men ikke adgang til Smartboard.
Se video fra Battle her.
Der udsendes indbydelse, dagsprogram og yderligere praktisk information om Battle direkte til skolerne d.24. februar.

 

Antal deltagere ved Battle
Af pladshensyn er vi nødt til at sætte en grænse for antallet af deltagere. Hvert af de 21 teams, der inviteres, kan deltage med teamets medlemmer (max 4-6- elever + en lærer/pædagog) samt max 4-6 gæster.
I beslutter selv om gæsterne skal være forældre, søskende eller andre elever.
Vi er meget opmærksomme på, at det er svært at sortere i eleverne, så vi anbefaler faktisk, at det kun er teamet, der tager afsted og at gæsterne så evt. er en ekstra lærer/pædagog samt forældre eller søskende.